×
Beregn din pris | Sensoren | FAQ | Vi dækker | Om vores bilforsikring |
Vælg selv, hvad du gerne vil dækkes for

 

Vores Bilforsikring inkluderer altid den lovpligtige ansvarsforsikring, som dækker når din bil forvolder skade på andre eller deres ejendele.

 

Du kan vælge at supplere din ansvarsforsikring med en kaskoforsikring, som dækker skader på din egen bil. 

 

Kaskoforsikringen har ofte en selvrisiko, som er det beløb, du skal betale ved en skade.

 

Hvad dækker ansvarsforsikringen?

 

  • Erstatningsansvar for skader, som du er skyld i, når du forvolder en skade med din bil
  • Skader, som du er skyld i med et påhængskøretøj, når det er monteret på bilen

 

 

Hvad dækker kaskoforsikringen?

 

  • Skader på din bil og fastmonteret tilbehør/ekstraudstyr
  • Tyveri af udstyr i din bil, som ikke er fastmonteret, under visse betingelser
  • Ikke fabrikations- og konstruktionsfejl eller skader, der udelukkende opstår i bilens mekaniske og elektroniske dele, medmindre disse skader er forårsaget under specifikke omstændigheder (f.eks. brand, tyveri)​

 

 

Hvad er en selvrisiko?

 

Selvrisiko er det beløb, du selv skal betale, før din forsikring træder til. Tænk på det som din del af regningen. Hvis du har en bilforsikring med en selvrisiko på 5.000 kr., betyder det, at du selv skal betale de første 5.000 kr. af en skade. Hvis du har en skade, der løber op i 15.000 kr., vil din forsikring altså dække de 10.000 kr.

 

 

Vigtigt at huske!

  • Nogle dækninger i din bilforsikring kan have en anden selvrisiko end de 5.000 kr. – det vil stå i din forsikringspolice.
  • Der kan også være tilfælde, hvor der ikke er nogen selvrisiko. For eksempel kan du købe dig til en lavere selvrisiko for nogle skader med Udvidet Glas og Udvidet Kasko.

 

 

Tilvalgsdækninger:

 

Her har du forskellige tilvalgsmuligheder alt efter, hvor godt du gerne vil være forsikret.

 

 

 

  • Udvidet Kasko: Dækker uden selvrisiko for bestemte skader, som f.eks. brand, røveri, tyveri af aflåst bil, skader fra nedstyrtende genstande og påkørsel af større dyr. Inkluderer også dækning for fejlpåfyldning af brændstof og trailerkasko​​

 

 

  • Udvidet Glas: Dækker uden selvrisiko ved reparation af skader på bilens ruder, lygter, soltag og sidespejle. Skal ruden udskiftes betaler du en lavere selvrisiko, end hvis den kun var dækket over den normale kasko-dækning

 

 

  • Leasingpakke: Dækker leasede personbiler til privat brug. Dækker den ekstraordinære leasingydelse i tilfælde af totalskade eller tyveri af bilen​​

 

 

  • Førerulykke: En ulykkesforsikring, der dækker fysiske skader på bilens fører ved kørselsuheld, hvor ingen andre motordrevne køretøjer er indblandet. Dækker ikke, hvis skaden skyldes andre årsager eller omstændigheder, som førerens påvirkning af stoffer eller alkohol​​

 

 

  • Erstatningsbil: Erstatter for afsavn af bilen, når skaden er dækket af kaskoforsikringen så du kan skaffe anden transportmulighed. Dækker med et fast beløb pr. dag for reparationstid, tyveri eller totalskade​​

 

 

  • Vejhjælp: Vejhjælp er en service, der ydes i tilfælde af skader eller uheld, som gør det ulovligt eller uforsvarligt at køre videre med bilen. Det er SOS Dansk Autohjælp der transporterer din bil til værkstedet